CWT vokser i Århus









Carlson Wagonlit Travel samler 1. april sine jyske aktiviteter i Århus, hvor Danmarks snart største erhvervsrejsebureau udvider med de ti medarbejdere, alle ansatte på kontoret i Billund Lufthavn er tilbudt job i den jyske hovedstad.



CWT Danmarks adm. direktør, Sophie Hulgard, orienterede i går sine ansatte i Billund og sagde efter hjemkomsten til Take Off:



”Vi har gode lokaler i det centrale Århus, hvor vi har plads til kollegerne fra Billund. Det var det perfekte tidspunkt at samle aktiviteterne i det jyske, så vi kan blive meget mere markante i Jylland, end vi er i dag og have ét stort kontor i stedet for to mellemstore.”



Også torsdag opsagde CWT tre ansatte på sit danske hovedkontor i København, en fra salg, en fra marketing og en fra receptionen.



CWT’s kontor i Aalborg påvirkes ikke af den jyske sammentrækning, da medarbejderne i Aalborg primært betjener en bureauets meget store kunder; Royal Greenland, ifølge Take Offs oplysninger.



Ny chef for Carlson Wagonlit Travels Business Center i Århus bliver Anders Bech, som i tre år har været section manager for bureauets TTS (Traveler and Transaction Services)-afdelinger i Århus, Billund og Aalborg.



CWT Danmark har 200 medarbejdere.



HB

Skrevet af