Færre ansatte og mindre fly i Estonian Air







Estonian Air forventer i år et underskud på ca. 50 mio. kr. – en fordobling i forhold til året før.



Derfor kommer det estiske flyselskab nu med en sparekampagne. Seks kabineansatte er fyret og også pilotgruppen står foran opsigelser.



Antal afgange skal reduceres på flere ruter – bl.a. mellem Stockholm og Helsinki. Selskabet vil også udskifte flere af sine Boeing 737 med de mindre Bombardier CRJ 900. Flåden vil næste år formentlig bestå af tre CRJ 900 og én Boeing 737, skriver Boarding.no



SAS har siden 2003 været største aktionær med 49 procent af aktierne i Estonian Air. Den estiske regering har 34 % og investeringsbanken Cresco de resterende.


Skrevet af