Det kan betyde, at flyene ikke længere må starte og lande på samme bane om natten. Flere lufthavne bruger kun en bane om natten, men i september sidste år var to fly kun 10-15 meter fra kollidere.
I november var afstanden mellem to andre fly 5-15 meter, og Statens Lufthavnsvæsen fik besked på at granske sikkerheden. Teknisk direktør Per Veingberg understreger, at sikkerheden i Kastrup er i top, men reglerne kan blive strammet.
“Jeg vil ikke udelukke, at vi på sigt af sikkerhedsmæssige årsager vil anbefale, at man hele døgnet anvender to baner. Det er ikke usikkert at lande og starte på en bane, men der er ingen tvivl om, at det i Kastrup vil være mest sikkert at starte på en bane og lande på en anden. Vi vil dog kigge på en lang række forhold, før vi forholder os til det,” siger han til Ritzau

STANDBY.DK Nyt om rejser

