Mærsk vil sælge Martinair

A.P. Møller-Mærsk siger nu for første gang offentligt, at de 50 % af aktierne i det hollandske flyselskab Martinair, som rederiet ejer, er til salg.
Martinair kom ind hos rederiet, idet det var ejet af P&O Nedlloyd, som rederiet overtog i sommer.
Men det har ingen hast, siger rederiet. I modsætning til Maersk Air, som rederiet solgte samtidig til Sterling og måtte samtidig sende en stor pose penge med, så giver Martinair overskud.
Driftsoverskuddet var i 2004 på 179 mio.kr. og det ventes at blive endnu større i 2005.
Men det kan blive svært at finde en køber.
Ejeren af den anden halvdel af Martinair er det hollandske selskab KLM, men det er ikke tidligere lykkes for KLM at få EU’s tilladelse til at købe også den anden halvdel. Hvis KLM stadig ikke kan få lov på grund af konkurrencemæssige årsager er den tyske rejsekoncern TUI måske en mulighed.
Efter et eventuelt salg vil Mærsk dog stadig være i luftfart, idet rederiet valgt at beholde Star Air, som er et rent fragtflyselskab med 11 fly, der flyver for amerikanske UPS
(Børsen 2.1.05)

Skrevet af