Forbrugerminister kræver advarsel mod at rejse

Det er næsten ikke til at tro det. Men i dagens B.T. siger forbrugerminister Lars Barfoed “at han vil overveje et lovforslag for området, hvis man ikke frivilligt kan finde ud af at fortælle folk hele historien om de rejsemål, man sælger rejser til.” Det vil betyde, at Danmark er det eneste land i verden, hvor den slags krav stilles.



I forvejen har Danmarks Rejsebureau Forening og RID en meget fornuftig aftale med Udenrigsministeriet og Rejse-Ankenævnet om systemet med det, der svarer til rødt og gult kort. Til gengæld er ministeriets advarselslister til de forskellige rejsemål så omfattende, at danskerne godt kan blive hjemme i baghaven, hvis den bliver vist til bange sjæle.



Det samme gælder amerikanerne, som til en vis grad advares mod at rejse til Danmark. Specielt skal de holde sig væk, hvis der er optræk til større forsamlinger. Det kan jo være mange ting. Var det farligt at være i København i sidste uge, da 10.000 skoleelever gik i protestmarch ?



“Som forbrugerminister må jeg tage afstand fra, at man ligefrem lokker folk af sted med billige priser til et område, hvor der er en advarsel fra udenrigsministeriet, uden at informere om advarslen. Alene det forhold, at man sætter priserne ned, viser jo, at man ved, der er et problem.,” siger ministeren til avisen.

-ejv



Hvad mener du? Læs også i det følgende chefredaktør Karsten Madsens kommentar fra webavisen i går, som vi gentager her, inden du stemmer.

Skrevet af