Lindegaard: Gamle SAS-tal var ikke den fulde sandhed

Koncernchef i SAS, Jørgen Lindegaard, er i dagens udgave af Børsen interviewet af forretningsmanden Lars Kolind, og i interviewet får SAS-chefen blandt andet antydet, at regnskabsmaterialet, da han startede som koncerndirektør i SAS, ikke var retvisende: ”Min forgænger (Jan Stenberg, red.) har aldrig snydt, og der har aldrig været fejl i regnskaberne. De har bare ikke vist det hele og fulde og sande billede” påpeger Lindegaard. Han forklarer i interviewet, at det bl.a. var omkostningsberegninger, baseret på gennemsnitsomkostninger, der gav et misvisende billede: ”Når de underliggende omkostninger steg, så ramte det. Og tilmed havde SAS overinvesteret på grundlag af nogle urealistisk høje forventninger, og de faste omkostninger var reelt meget større end det fremgik af de tal, jeg blev præsenteret for” forklarer koncernchefen.
(Børsen d. 11.06.2004)

Skrevet af