En klar holdning til bonus gav bedste stemning

Af Jan Hagen, fhv. Director Corporate Sales, SAS Danmark



Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg og mine medarbejdere måtte stille op til møder omkring netop dette emne. Et gennemgående træk var, at det næsten altid var de samme personer, som bragte emnet på bane.



1. Ofte viste det sig at firmaet ikke havde en rejsepolitik, da man ikke ønskede at være upopulær (direkte udtrykt fra en Travel Manager).



2. Flere virksomheder ønskede derfor, at SAS skulle producere lister over virksomhedens medarbejdere, som havde optjent bonuspoint for derigennem at kunne anvende bonuspointerne til tjenestebrug

Kunden er ikke forpligtet til at skrive firmanavn/arbejdsgiver på indmeldingsblanketten til Eurobonus.



3. Mange virksomheder har den aftale med deres rejsende medarbejdere, at man ”deler” bonuspointerne.



4. Mange virksomheder har en klar rejsepolitik, hvor det er beskrevet, hvorledes den rejsende skal forholde sig til bonussystemer.



5. En del virksomheder kunne ikke acceptere at medarbejderen var medlem af SAS bonus system, men godt, at man var medlem af andre selskabers systemer!



6. SAS kommercielle kundeafdeling har berøring med mange hundrede virksomheder i DK, og vi oplevede den bedste atmosfære i firmaer, hvor man havde en klar holdning til bonussystemer, og hvor der fandtes en klar rejsepolitik, som kommunikeredes til de rejsende.



I Sydney, hvor jeg bor nu, er man helt afslappet overfor bonussystemer og lader den rejsende få fordelen, om det så er til rejser eller til andre materielle goder, som bonussystemerne også indeholder.

Selv skandinaviske virksomheder, som hjemme har en streng rejsepolitik, tillader en fleksibel holdning til bonuspoint.

Skrevet af