Øger rejsebudget med 50 %

”Siemens Wind Power rejser meget; fra 2007 til 2008 voksede rejseudgifterne 110 % – i år regner vi med en stigning på 50 %,” siger firmaets travel manager, Tina Olesen, til Take Off. Siemens Wind Power forventer i år at bruge over 50 mio. kr. på flybilletter.



”Siemens Wind Power er rigtig gode på offshore-vindmøller, altså dem i havet. Den seneste kontrakt er på 200 vindmøller. Salget betyder bl.a., at vores sælgere og montører rejser meget. Blandt vores største rejsemål er



Manchester, London og Tyskland, Siemens er jo et tysk firma. Men vi vokser også i Kina, Indien og USA – og er bl.a. ved at bygge en fabrik i Kansas,” siger Tina Olesen.



Tina Olesen er også formand for den nye forening for vestdanske travel managers, Corporate Travel Denmark – COTRA har foreløbig 25 medlemmer.



Og Tina Olesen har været 20 år i rejsebranchen – starten var som Spies-guide (det har hun så til fælles med formanden for den landsdækkende danske forening af travel managers, Jens Liltorp fra Novo Nordisk). Efter Spies-tiden har hun været i det daværende Benns Rejser, FDM travel samt erhvervsrejsebureauerne VIA Travel og senest BCD Travel i Herning. I juli sidste år kom hun til Siemens Wind Power i Brande ved Billund.





HB

Skrevet af