United Airlines fortsætter betalingsstandsning

Selv om det går bedre med United Airlines økonomi, går det ikke godt nok. I går måtte det store amerikanske flyselskab, og SAS-partner, forlænge den kontrollerede betalingsstandsning efter krav fra kreditorerne. Nu bliver det tidligst i årets første måneder i 2006, at selskabet slipper ud af gældsfælden.



Til den tid vil situationen have varet i godt tre år med ca. 50 milliarder kroner i tab på grund af lavere billetpriser og stigende udgifter til brændstof. Forhandlingerne med personalegrupperne er endnu ikke forløbet tilfredsstillende. Mener i hvert fald kreditorerne. Især piloterne har vist stor vilje til forhandling, mens det kniber med jordpersonalets tekniske afdelinger samt kabinepersonalet.

Skrevet af