Kritiserer regeringen for ikke at hjælpe turister

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech fremlagde mandag forslag, som skal gøre det lettere at søge visum til Danmark. Men oplægget løser kun problemet for erhvervsrejsende, ikke for turister, og det bekymrer Horesta.



“Vi er i hård konkurrence om at tiltrække turister fra de nye vækstmarkeder. Men Danmarks restriktive politik på området betyder, at vi risikerer aldrig at få fodfæste. Det er et stort problem i en situation, hvor vi i forvejen mister udenlandske overnatninger”, siger Horestas adm. direktør, Lone Njor Hulth.



Den restriktive danske politik skal undgå, at turister fra de pågældende lande ender som illegale indvandrere eller asylansøgere. Men Danmark stiller skrappere krav end alle øvrige Schengen-lande, oplyser Horesta.



I forbindelse med fremlæggelsen af forslagene erkender Integrationsministeriet da også, at den såkaldte landegruppeindeling er en barriere for dansk turisme. Ministeriet vil undersøge problemet.

Skrevet af