Milliardkontrakt om flymad

I går indgik SAS en kontrakt med LSG Sky Chefs om levering af flymad. Kontrakten betyder, at SAS årligt skal betale den tyskejede madleverandør 700 mio. svenske kroner for den mad, der skal sereveres ombord. Aftalen er indgået af SAS-koncernen på vegne af de tre nationale selskaber i Danmark, Norge og Sverige, og som en sidegevinst sikrer aftalen samtidig mange arbejdspladser i København.
Valget af LSG Sky Chefs er truffet på baggrund af en udbudsrunde, hvor bl.a. Gate Gourmet også deltog. ”En helhedsvurdering af pris, kvalitet, leveringssikkerhed og en velfungerende infrastruktur har været afgørende,” skriver SAS. Det skandinaviske flyselskab har mulighed for at forlænge kontrakten i yderligere to år.
(Børsen, 9/3)

Skrevet af