Rejsebranchens flotteste bundlinier i 10 år

Analysen konkluderer bl.a., at 2004 gav de flotteste bundlinier for de 100 største danske rejsebureauer de seneste ti år. Samlet var overskuddet godt 209 mio. kr. efter skat – til sammenligning kan det noteres, at Københavns Lufthavn i år forventer et overskud tæt på en milliard kroner.



Charterbranchen havde det største overskud, 120 mio. kr., mens netbureauerne var eneste sektor med fortsat underskud – men også området med størst vækst, 75%.



American Express Business Travel havde i 2004 årets største organiske vækst med over 200 mio. kr.

Og årets højeste overskudsgrad – driftsresultat i forhold til omsætning – havde Århus Charter med 11%.



Analysen gennemgår også i detaljer de “grimmeste” præstationer i rejsebranchen, ligesom bureauer med pudsige regnskaber og dårlig økonomi gennemgås meget nøje og så vidt muligt forklares.



Læs mere om Ole Egholms rapport i det nye Take Off, der udkommer i næste uge.

Rapportens 88 sider til 2.500 kr. + moms kan bestilles via: ole@wasteels.dk

Skrevet af