Med SAS i auktionshuset

SAS går nye veje. Meget nye veje. Således med tusindvis af billetter til salg ved en auktion på nettet. Startpris 50 kr. og derefter ser man, hvad det bliver til. For en ordens skyld bemærkes, at man dog ikke forventer, at der vil blive budt over den eksisterende normalpris. Det er da betryggende.



Ude i bureauerne er der en afventende – og nogle steder – skuffet holdning. Hvorfor blev det ikke os ? Hvad med fremtiden. Snart venter også supermarkederne. Hvad bliver der tilbage til bureauerne og normale salgskanaler i det hele taget?



Det kan vel ikke en gang SAS selv svare på, men nu får du chancen for at svare på et helt banalt og enkelt spørgsmål i ugen quick poll. Er det i orden, at SAS begynder at sælge billetter på auktion ?



Og du behøver ikke at tænke længe over dit bud. Der findes i denne omgang kun to svar.



Ejv.


Skrevet af