Nyt butikhotel i København med egen duft

De to eksisterende Guldsmede-hoteller i Århus og København får til februar nyt familiemedlem. Bertrams på Vesterbrogade i København har kendt bedre tider – og det kommer det til igen med 4-Horesta-stjerner modsat de to i dag. Betram er i denne tid lukket for en total renovering til en halv snes millioner kroner.



Bertram får sin egen serie dufte og toiletartikler.

”Det er, så vidt jeg ved, første gang i Danmark, at et hotel får egen serie med cremer, shampoo, sæbe og olier på det område,” siger ejer og direktør, Sandra Plesner Weinert (billedet).



Bertram værelser får fx fladskærme ligesom hotellet kan tilbyde tre mindre mødelokaler ud mod gårdhaven og en café kun for gæsterne.



Sandra Plesner Weinert købte med sin mand, der er arkitekt, i år Hotel Bertam for ”tæt på en snes millioner kroner.”

Parret åbnede i 1999 hotel i Århus gamle bydel, i Guldsmedegade, deraf navnet. Det hyggelige 2-stjernede hotel med 27 værelser gik så godt, at parret i 2003 åbnede i København.



Læs mere på hotelsiderne i december-udgaven af Take Off.



HB

Skrevet af