Fredagsklummen: Det stockholmske blodbad

ET VAR AT læse danske aviser onsdag morgen. Noget andet at læse de svenske på vej til Norge i et SAS-fly. Situationen var slem nok i de danske. Ikke mindst overskriften i Jyllands Posten “SAS indleder blodbad”. Hvis det er blodbad fra Stockholm at skulle nedlægge 1.000 stillinger ud af ca. 24.000, så er det vist på tide at genlæse historien om Det stockholmske Blodbad. I Danmark kommer der næppe fyringer, men omkring 100 stillinger nedlægges og to fly sættes på jorden.



I Dagens Industri Nyheder stod med dommedagsbogstaver. “Det är dramatik”. I Dagens Nyheder var det strammet til “SAS later yxan gå” og “Ska SAS överleva krävs exceptionelle åtgärder”



NOK ALVORLIG læsning i sig selv. Et underskud renset for efterveer fra Q 400 og påsketrafikken, som hvert år synes at forvirre analytikerne, er ikke i sig selv dramatisk. Langt værre er det, at SAS skulle have nået 60 procent, men har kun nået 44. Samtidig er der indgået nye aftaler med både piloter og kabinepersonalet, som hver for sig fortsat er ca. 25 procent dyrere end i sammenlignelige ruteselskaber i Europa.



De sædvanlige spindartikler om, at enden er nær, og Lufthansa er parat til at overtage, dukker også op. Fra Norge er der røster fra politiske partier om, at den norske stat skal gå ud af SAS, hvilket trafikministeren dog omgående bemærkede, “at det har regeringen ingen planer om”.



Der er kræfter langt oppe i systemet i de tre lande, som mener, at tiden snart er inde til at lukke SAS og aftaler med 38 fagforeninger – og starte på en helt frisk. Det kommer til at gøre ondt. Men det gør godt bagefter. Hvis det altså ikke er for sent.



Hvad mener du? Tror du på, at SAS overlever med den nye plan? Stem i quick poll.


Skrevet af