SAS køber Maersk Airs cargodivision

SAS Cargo Group overtager 1. oktober Sterlings fragtvirksomhed, det tidligere Maersk Air Cargo.

Overtagelsen omfatter fragtsalgsagenturet i Norden og Baltikum for otte udenlandske luftfartselskaber samt 22 medarbejdere.



Sterlings adm. direktør, Almar Örn Hilmarsson:

”Fragtagenturet er ikke en del af vores kerneforretning. Derfor er det meget positivt, at SAS Cargo overtager og at alle medarbejderne er sikret deres arbejdsplads. Det har været det vigtigste for os i denne aftale.”



I 2004 udgjorde den samlede tonnage hos Maersk Air Cargo over 10.000 tons.

Fragtagenturet omfatter salg af kapacitet på Air Baltic, bmi Cargo, Cathay Pacific, Estonian, Finnair, Iberia, South African Airways, Qatar Airways og UPS Air Cargo.



STERLING OG FALK LAURITSEN REJSER I AFTALE TIL 100 MIO. KR.

Sterling har fornyet charter-aftale med den store danskejede rejsearrangør, Falk Lauritsen Rejser. Aftalen til lidt over 100 millioner kr. løber fra slutningen af april 2006 og seks måneder frem.



Tyrkiet og Grækenland står for hhv. 50 % og 25 % af sæderne, mens resten er rejser til Spanien, Bulgarien og Egypten.



Den nye aftale mellem Sterling og Falk Lauritsen svarer til en stigning på 12 % i forhold til samme periode sidste år, oplyser Sterling.

Skrevet af