Dansk SAS-chef: Sammen er vi dygtige

Adm. direktør i SAS Danmark sendte i går et brev til sine medarbejdere. Med uddybning af situationen for SAS Danmark, men også med anerkendelse og opmuntring om at komme videre.

Når medarbejdere i dag læser aviserne med bedømmelse af SAS-situationen, kan de også godt blive en anelse forvirret. Tallene bedømmes på vidst forskellig måde. Opgøret med Bombardier er langt fra afklaret, og sparemålet er heller ikke nået. Der mangler faktisk meget. Til gengæld udstråler koncernledelsen alligevel optimisme.



Det samme gælder i SAS Danmark. Susanne Larsen skriver blandt andet: “Vi har leveret et særdeles imponerende resultat for 3. kvartal. Jeg er fuld af beundring over den performance, der er udvist. Resultat for 3. kvartal blev 217 mio. kr. Det betyder, at ni måneders resultat er oppe på 436 mio. kr. Det er utroligt flot. Vi kan desuden fremvise stigende produktivitet i juni, august og september på fly, deck og i kabinen.



Q 400 krisen belastede 3. kvartal med 77 mio. kr., alene i september. Det er særdeles imponerende, at vi når resultatet på trods af Q 400 krisen.



Med hensyn til fremtiden mangler vi 16 fly og har en stor udfordring foran os. Det er værd at bemærke, at over halvdelen af de passagerer, der oprindeligt skulle have fløjet med os på Q 400, blev fløjet alligevel via ombooking til egne og til wet leasede fly (med besætning, red).



Vi har taget den helt rigtige beslutning, da vi satte Q 400 fly på jorden for altid. Nu skal vi videre. Vores allerstørste opgave består i at genoprette tilliden til os. Tillid kan ikke købes for penge. Den skal man gøre sig fortjent til.”




Skrevet af