SAS kigger på stor udvidelse af langrutefly

København-San Francisco, Oslo-New York og Oslo-Bangkok.



Det er de tre næste langruter på programmet hos SAS, fortalte adm. direktør for SAS Airlines, danske John Dueholm (foto), som torsdag var gæst hos Danske Flyvejournalister på medlemsmøde på Hotel Richmond i København.



Men hvornår SAS Koncernen er klar til de store investeringer i flere langrutefly er ikke afgjort. Det kræver at SAS kommer igennem de nuværende milliardsparerunder.



John Dueholm sagde efter mødet til Take Off, at såvel Airbus som Boeing har præsenteret store flyselskaber som SAS for kommende modeller, der bruger 30 % mindre brændstof og er 30 % billigere i vedligehold.



Disse fly, som endnu ikke er ”nummereret” af flyfabrikkerne, er dog tidligst klar om ca. fem år. John Dueholm understregede, at det ikke er f.eks. Airbus’ kommende 350-serie eller Boeings kommende 787-type.





HB


Skrevet af