SAS skal flyve olympiske landshold til Kina

SAS øger i øvrigt sin betjening fra såvel København som Stockholm til Beijing, SAS’ eneste destination i Kina.



I sidste måned fik SAS sin syvende ugentlige afgang fra København til Beijing og flyver dermed dagligt på ruten – og fra marts næste år får ruten fra Stockholm til Beijing endnu frekvens og kommer op på seks flyvninger om ugen.



“Efterspørgslen på flysæder mellem Skandinavien og Kina er meget stor – vi flyver med en gennemsnitlig loadfaktor på 90 %,” siger Lars Sandahl Sørensen, der mandag havde første dag som adm. direktør for SAS International, SAS’ langrute-division.



Fra Beijing har SAS codeshare-aftaler med det kommende Star Alliance-medlem Air China om indenrigsflyvninger i Kina til bl.a. Shanghai, Guangzhou og Chengdu.



I øvrigt opgraderes SAS-passagerer når det er muligt på indenrigsflyvningerne med Air China.

SAS’ business class-passagerer kommer på Air Chinas første klasse, mens SAS’ Economy Extra-passagerer får lov at flyve indenrigs på Air Chinas business class.



I første kvartal af næste år får Star Alliancen egen terminal i Beijings lufthavn, som også åbner endnu en start- og landingsbane.



Beijing er 8-24. august næste år vært for sommer OL.

Skrevet af