Hertz tilbyder bil fra kronprinsebrylluppet

Skal du, din søster, onkel, kollega, bedste ven eller en helt syvende giftes på Sjælland indenfor de næste seks måneder – så tilbyder Hertz biludlejning nu en ganske særlig bryllupskaret: en af de flotte kongeblå Volvo S80’ere, som blev brugt ved kronprinsebrylluppet i maj.



Hertz Danmark har 28 af de 80 særlige Volvoer, som transporterede kongehusets gæster ved brylluppet. De udlejes til alle – men kan også bruges som bryllupsbil.

Og en af disse bryllups-Volvo’er kan blive din for en weekend, så du kan køre det kommende brudepar – eller andre, f.eks. dig selv – særdeles standsmæssigt i drømmebilen.



Hertz Danmark tilbyder nemlig en Take Off-læser sin bryllupspakke med Volvo’en, en flaske champagne, to glas og vindruer, to paraplyer, skilt med ”Nygifte”, håndspejl og engangskamera. Der er pynte-tyl til de udendørs spejle, to Dannebrogsflag, der kan sidde foran – og Kleenex samt en gave fra Hertz. Og der må godt kastes ris ind i bilen, ekstra rengøring er med ”i prisen.”



Læs meget mere om den flotte præmie på Mellem Os-siden i august-udgaven af Take Off – og svar på de tre spørgsmål; driller det første (Hvad hedder Hertz Danmarks nye salgs- og marketingschef?) – kan svaret findes i juli-udgaven af Take Off eller ved at bruge søgefunktionen her på vor hjemmeside!



HERTZ ENESTE BILUDLEJNINGSSELSKAB BLANDT DE 100 MEST KENDTE VAREMÆRKER I VERDEN

Hvert år laver magasinet Business Week en undersøgelse over de mest kendte/værdifulde varemærker i verden.



Undersøgelsen for 2004 viser, ifølge Hertz, følgende: Mest kendt er bl.a. Coca Cola, Microsoft, IBM, Disney, McDonalds, Nokia, Toyota og Marlboro.



De to eneste rejserelaterede varemærker blandt de 100 er American Express, nr. 14, og Hertz, nr. 78 og eneste biludlejningsselskab på listen.



Værdien af varemærkerne er også opgjort i undersøgelsen.

Den viser, at værdien af Hertz’ varemærket er sat til 22 milliarder kroner.

Skrevet af