Rekord antal gør det selv hos British Airways

British Airways arbejder benhårdt for at få sine passagerer til selv at checke in. Det sparer personale, og det giver hurtigere forløb gennem terminalerne. I oktober blev der sat rekord i Heathrow, selv om der var skrappere restriktioner for håndbagage, idet halvdelen af selskabets passagerer brugte automater eller on line check in.



24 nye moderne automater er blevet sat op i Terminal 1og 4, og i Terminal 4 for de korte distancer er man oppe på, at 70 procent bruger automaterne. De nye automater har en større skærm og er lettere at betjene.



“Vi er godt på vej mod vort mål, som vi tror vi når i Terminal 5 ved åbningen 5. marts 2008. Det skal være nemmere og lettere forståeligt at gøre det selv. Samtidig har vi nu 25.000 passagerer som hver dag checker in online. Det er alt sammen et led i vores strategi for fremtiden,” siger Kevin George, direktør med ansvaret for BA`s lufthavnsudvikling.

Skrevet af