Kabinepersonalet har tillid til Q 400

Der skal ikke fra personalets side sås mindste tvivl om, at passagererne kan føle det sikkert at flyve med SAS, uanset flytype. Det kunne de ellers godt få indtrykket af ved at læse om formanden for CAU i Danmark, Verner Lundtoft Jensens udtalelse til Ritzau mandag.



Her siger Verner Lundtoft Jensen, at han stoler på flyene, men af hensyn til SAS og alle andre bør man vurdere mulighederne for at anskaffe en anden flytype, som alle kan stole på.



Det er blandt andet i Aftonbladet i Sverige blevet til, at kabinemedarbejderne i SAS kræver, at selskabet skiller sig af med de 24 Q 400 fly. Det skal ifølge bladet ske af hensyn til selskabets omdømme.



Det har i dag fået bestyrelsen til at lægge følgende udtalelse på foreningens hjemmeside:



CAU vil gøre opmærksom på, at de skriverier, som har været i pressen er en misfortolkning af de udtalelser, som er kommet fra CAU.



CAU skal gøre opmærksom på, at CAU har fuld tillid til Q 400.



CAU har alene udtalt, at skal Q 400 udskiftes, sker det kun af kommercielle hensyn.




Skrevet af