Aarhus-Esbjerg med IC4

Der er afgang på onsdag klokken 13.37 fra Aarhus og efter to timer og 33 minutter skal IC4-togen efter køreplanen køre ind på banegården i Esbjerg, skriver politiken.dk.

 

Toget kører retur til Aarhus klokken 17.02, og indtil videre er det blot det ene tog af de 37 ’nye’ togsæt, der kommer på banen. Flere vil efter planerne komme til i august.

 

Selv om rapporten fra DTU frikender togets bremser, har DSB taget nye forholdsregler. Den tilladte topfart på 180 km/t er nedsat til 160 km/t og desuden er togene blevet udstyret med såkaldte magnetskinnebremser, der forøger bremseevnen med 40%.

 

Den lavere topfart får ingen betydning for togtrafikken i Jylland, hvor det ikke er muligt at køre over 160 km/t.

Skrevet af Flemming Juul