Aarhus Lufthavn vil have professionel bestyrelse

Den nye bestyrelse i Aarhus Lufthavn har på sit første bestyrelsesmøde forholdt sig til initiativ fra Århus borgmester, Nicolai Wammen, om en udvidelse af lufthavnens bestyrelse. Man er enig i en sådan udvidelse, og peger på, at en supplering af de politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer med repræsentanter fra erhvervslivet vil være en gevinst for lufthavnen.

 

Bestyrelsen håber, at lufthavnens ejere vil give tilsagn om udvidelsen på en ekstraordinær generalforsamling i det tidlige efterår. I dag har Aarhus Lufthavn kun et par jyske borgmestre, nogle byrådsmedlemmer og medarbejderrepræsentanter i sin bestyrelse.

 

I øvrigt fejrer formand for Billund Lufthavns bestyrelse, Bjarne Hansen tidligere adm. direktør og bestyrelsesformand i Maersk Air, i morgen, tirsdag, sin 70 års fødselsdag. Se tid og sted for receptionen på kalenderen på Take Offs hjemmeside.

 

 

Skrevet af redaktionen