Efter lukningen af Islands turistkontor på Nordatlantens Brygge i København med to arbejdspladser, styres
markedsarbejdet i de nordiske lande nu fra turistrådet i Island. Herudover er der samarbejde med udenrigstjenesten, Trade Council of Iceland, PR- og distributionsfirmaer med markedsarbejde som turistrådets kontor i København arbejdede med før.
Islands ambassade i København bliver landets ”ansigt” i de nordiske lande og tager sig af almindelige oplysninger, svarer på spørgsmål og anden kommunikation.
Islands ambassader i Oslo, Stockholm og Helsinki har nu turist-liasons-arbejdere til at forbedre svartid og adgang til information. De vil også have tilsyn med ændringer på turistmarkedet og dets krav og vil formidle disse oplysninger videre til turistrådet i Island.
I starten vil Turistrådets kontor i Reykjavik håndtere kontakten med medierne og fagfolk i turismen.
Den 14. maj har Islands Turistråd, Trade Council of Iceland og det islandske udenrigsministerium en sammenkomst i København, hvor rejsebureauer og medier vil blive yderligere informeret om ændringerne.
Rejsebranchens kontaktperson på Islands ambassade i København er nu Rósa Viðarsdóttir på e-mail: rosa.vidarsdottir@utn.stjr.is

STANDBY.DK Nyt om rejser

