Easyjet udvider i Frankrig

Flyselskabet vil fra næste år åbne baser i lufthavnene Paris Charles de Gaulle samt Lyon ved at placere tre ekstra fly i Paris og to i Lyon – som i alt skal flyve 13 ruter.



Easyjet anslår, at selskabet vil transportere over seks mio. passagerer via franske lufthavne i år og yderligere to mio. i 2008 efter åbningen af de to nye baser.



Flyselskabet planlægger i 2011 at have 20 fly og 12 mio. passagerer til og fra Frankrig – til den tid fordelt på over 80 ruter ind og ud af Frankrig.



Åbningen på Charles de Gaulle i Paris gør det muligt for Easyjet at åbne seks ekstra indenrigsruter og internationale ruter fra Frankrigs hovedlufthavn – dog ingen til Danmark/Skandinavien.



Easyjet har allerede 50 ruter i Frankrig og ifølge egne oplysninger en lavprismarkedsandel på det franske marked på 17 %.

Skrevet af