Basra Lufthavn åbnet igen


Basra Lufthavn i Irak er erklæret så sikker, at den igen er åbnet. SAS har ikke aktuelle overvejelser om at flyve.

Basra Lufthavn i Irak er nu igen officielt erklæret så sikker, at den er genåbnet for både inden- og udenrigstrafik. Transportminister Salam Al-Maliki er landet I lufthavnen på den første Iraqi Airways ruteflyvning siden Saddam styre faldt.

På et pressemøde sagde Salam Al-Maliki, at Basra Lufthavn ville modtage kommercielle flyvninger fra Kuwait, Iran, Tyrkiet, Libanon, Jordan plus London og Frankfurt med start fra midten af Juli måned.
Kort tid efter invasionen i Irak fik SAS i lighed med fem andre flyselskaber i Europa tilladelse til at flyve til Basra. Men hverken SAS eller de andre selskaber turde flyve på grund af sikkerhedssituationen.

”Vi har ingen aktuelle planer om at begynde at flyve til Basra. De fly som skulle være brugt til Irak bruges andre steder. Vi har ingen aktuel markedsanalyse og viden om hvilke tilladelser, vi skal have. SAS arbejder ikke aktivt i øjeblikket med at få flyvninger til Basra. Men jeg vil ikke afvise, at det kan ske på et senere tidspunkt,” siger Mikkel Nielsen., informationsmedarbejder i SAS.

Skrevet af