Hilton-salg sender investorer på klapjagt


Salget af Hilton-kæden til den amerikanske investeringsfond Blackstone har gjort europæiske investorer endnu mere sultne efter nye investeringsmuligheder i hotelbranchen. Salget af Hilton gav de tidligere aktionærer en præmie på 32 % oven i markedsværdien, og den slags fortjenester virker fristende på mange. Således steg kursen på både den franske hotelkæde Accor og engelske Inercontinental i går markant.

Hilton-kæden har været børsnoteret i de sidste 60 år, og arvingerne efter stifteren Conrad Hilton vil snart se godt fem mia. kr. stryge ind på deres bankkonti, som følge af salget. Det gælder bl.a. barnebarnet Paris Hilton. Familien har dog i mange år været mindretalsaktionærer, og har ikke haft noget at gøre med den daglige drift af hotelkæden.

Skrevet af