Norske SAS ansatte parate til at arbejde gratis

“Vi er i god dialog med ledelsen. Vi ser der er tiltag, som er nødvendige, men vi vil gøre alt for at finde andre løsninger end opsigelser, ” siger lederen i Norsk Kabineforening, John Lyng til Finansavisen.



John Lyng udelukker heller ikke, i følge boarding.no, at man kan bruge den britiske løsning og fristille i perioder.



Det sidste er rent faktisk allerede sket på pilotsiden, som Take Off tidligere har berettet. Flere piloter har taget fri uden løn et år eller to for så eventuelt at kunne vende tilbage, når det igen går fremad.



Norsk Kabineforening kender ikke de danske og svenske kollegers indstilling til gratis arbejde i SAS. Senest har CAU, dansk kabineforening, stillet ret så bastante krav for overhovedet at gå ind i forhandlingerne, hvor deadline er sat til kommende weekend.

Skrevet af