Kursstigninger hos europæiske flyselskaber

Gårsdagens branchevindere på de vesteuropæiske aktiemarkeder var flyselskaberne, som stort tal oplevede kursstigninger. Efter lang tids krisestemning i branchen pga. svigtende kundegrundlag, stigende brændstofpriser kombineret med konkurrence fra lavprisselskaber er udviklingen så småt ved at vende, bl.a. fordi europæerne er begyndt at flyve igen. Det var i går især udslagsgivende for kursbevægelserne, at prisen på råolie dykkede. Luftfartsselskaberne har haft det svært med den høje pris på brændstof. Hos Air France og British Airways tegner udgifterne til brændstof sig for 16 pct. af selskabernes omkostninger og er dermed den næststørste udgiftspost i de to selskaber.
(Børsen, 3/12)

Skrevet af