Fredagsklummen – Kabineformand i modvind

Af Ejvind Olesen



Hov, det var vist ikke meningen! Efter at være dømt til at gå i arbejde straks af Arbejdsretten, og samtidig pålignet den første bod, sker det i reglen, at arbejdet genoptages. I hvert fald skal enhver fagforeningsformand opfordre sine medlemmer til at genoptage arbejdet.



Når en konflikt er af de mere alvorlige, er det en formel handling, som ingen retter sig efter. Sådan gik det tilsyneladende også forleden med kabinepersonalet i SAS, og stribevis af aflysninger fulgte.



Men, flere og flere af det danske kabinepersonale begyndte at gå i arbejde. Nå, ja. De fulgte jo bare foreningen og formandens opfordring om at gå i arbejde straks. Det betød, at SAS i går fik flere fly af sted end ventet fra selskabets side.



Der er grund til at tro, at det var stærkt medvirkende til, at arbejdet blev genoptaget i dag til morgen, efter at formanden Verner Lundtoft Jensen gav op og meddelte SAS, at arbejdet ville blive normaliseret. Uden at få noget til gengæld. Der bliver ikke genoptaget nogen forhandlinger i ordets reneste betydning.



Noget tyder på, at der er mindst to fløje og antageligt tre. Den sidste er den største og placeret så nogenlunde i midten. Den aggressive er de ældste medlemmer, mens de mange unge tager det hele mere afslappet, og flere af dem er end ikke medlemmer af CAU, kabineforeningen.



I dag fredag kan man så læse på foreningens hjemmeside, at en gruppe medlemmer forventer, at bestyrelsen indkalder til en ekstraordinær generalforsamling. At den samme gruppe forventer resultatet af en ny forhandling inden mandag.



Det kan de glemme,. Efter hvad Take Off erfarer, bliver der ingen forhandling – men måske kan man altid tale om lidt fryns og flytning af småting.



På mandag kommer også resultatet af afstemningen på det store arbejdsmarked, hvor CAU indgår. Hvis det som forventet bliver et ja, er der principielt ikke mere at tale om.



Men overlever Verner Lundtoft Jensen som formand. Skal CAU have ny formand Hvad tror du ?

Skrevet af