Airbus har præsenteret A380-flyet, som kan fragte mellem 555 og 840 passagerer, men A380 er så stor, at mange mindre lufthavne slet ikke vil kunne tage imod flyet.
Endvidere har mange indenrigsflyvninger slet ikke behov for så store fly. Det har fået Airbus til at starte udviklingen af et mindre A350 til mellem 250 og 300 passagerer, men siden præsentationen i 2004 har de kun fået 100 ordrer på flyet.
Boeing har derimod fået 10 gange så mange ordrer på deres 777 og 787 Dreamliner.
Airbus har nu udskudt præsentationen af A350, indtil det er blevet redesignet, hvilket betyder, at for eksempel Qatar Airways som har bestilt 60 A350-fly, risikerer ikke at få deres fly. Ifølge analytikere kan Airbus tidligst levere de nye A350’ere i 2012, mens Boeings Dreamliner kommer ud i 2008.
(Børsen 24. 5. 2006)