Mange har prøvet at ladet sig friste af en annonce på billige flybilletter – “kom til Rom for 200 kr. hver vej”. Inden bestillingen på internettet er omme, er billetten dog hurtigt blevet væsentlig dyrere pga. skatter, afgifter, kortgebyrer og lign, skriver JP.
Den går bare ikke, for når man annoncerer med en pris, skal man angive ”totalprisen”, dvs. den reelle pris inklusive alle skatter og afgifter.
Forbrugerombudsmanden meldte i juni Sterling til politiet for overtrædelse af reglerne om prisoplysninger.
Politianmeldelsen kom, fordi selskabet ikke på sin hjemmeside oplyste prisen inklusive skatter og afgifter, når der blev søgt på afgange via ”lavpriskalenderen”.
Først når forbrugeren klikkede sig videre til bestillingssiden, blev den samlede pris inklusive skatter og afgifter oplyst, og det er ikke tilstrækkeligt efter markedsføringslovens regler.

STANDBY.DK Nyt om rejser

