SAS forhandler med kabineansatte i Danmark og Sverige

Forligsmand Asbjørn Jensen skal fra på fredag forsøge at mægle mellem SAS Danmark og dets kabineansatte, som har varslet strejke fra mandag, 10. oktober.



De 1.600 kabineansatte hos SAS Danmark vil ikke acceptere forringelser. “Hvis SAS ikke møder op med en anerkendelse af, at der er behov for at forbedre arbejdsmiljøet for de danske kabinefolk, kommer der ingen løsning, og så går konflikten i gang natten til tirsdag,” siger formand for den danske kabineforening (CAU), Verner Lundtoft Jensen, til Ritzau.



I Sverige genoptog SAS og de svenske kabineansatte forhandlingerne tirsdag aften. Parterne skal nå en aftale inden natten til torsdag – ellers går SAS Sveriges 1.260 kabineansatte i strejke.



Deres fagforening, HTF, sagde mandag nej til et mæglingsforslag fra den svenske forligsmand, Riksmeklingsmannen, skriver det svenske telegrambureau TT i følge Helsingborgs Dagblad.



I Norge har de kabineansatte hos SAS Braathens indgået ny overenskomst.


Skrevet af