Turismen får ny mærkeordning

Der skal nu udarbejdes en ny mærkeordning, som skal oplyse om danske hoteller, forlystelser og spisesteders tilgængelighed. Ordningen skal hjælpe til med at tiltrække flere turister blandt handicappede, ældre og børnefamilier.
Målet er at få 1 mio. flere overnatninger og større omsætning i turistbranchen. Den nye mærkeordning indgår i regeringens turistpolitiske handlingsplan og støttes bl.a. af Økonomi- og erhvervsministeriet.
Det nye tilgængelighedsmærke er allerede blevet blåtstemplet af en række danske virksomheder, bl.a. Tivoli, Statens Museum for Kunst, Københavns Zoo, Nationalmuseet, Randers Regnskov og Radisson SAS, som håber på at nå ud til en større kundegruppe ved at skilte med deres tilgængelighed.
(Børsen, 9/6)

Skrevet af