Turisme upåvirket af Muhammed-krise

Det forudser en række turisme-eksperter, som Idag – Industriens Dagblad har talt med.



– Vores store marked er vores nærmarked – turister fra vores nabolande og resten af Europa – og deres mangeårige kendskab til landet rykker ikke på Danmarks gode omdømme på grund af en enkelt sag, siger Dorte Kiilerich, administrerende direktør i VisitDenmark, der tidligere hed Danmarks Turistråd.



Hun bakkes op af Lone Njor Hulth, direktør i arbejdsgiverforeningen Horesta, der har formandskabet for Turisterhvervenes Samarbejdsudvalg.



På langt sigt kan Muhammed-krisen imidlertid give bagslag. Danmark står nemlig i forvejen svagt i kampen om fremtidens turister, og så kan negativ omtale godt tippe vægtskålen til ugunst for Danmark.



Det vurderer Lise Lyck, som leder Center for Turisme og Kulturel Management ved Handelshøjskolen i København.


Skrevet af