Topledelsen flygter fra SAS

Der var alvorlig udrensning i SAS i Norge i går, hvor ikke færre end fire fra ledelsen valgte at sige stop. Det ser ud til, at de allerede har nye jobs, men der er næppe tvivl om, at det er topstyringen fra Stockholm, som har fået dem til at miste modet. I Danmark valgte adm. direktør Susanne Larsen at gå, da hun så sine beføjelser indskrænket i forbindelse med strategien Core SAS.



I går var det så landechef Ola Strand, personalechef Svein Oppegaard, operativ chef Dag-Falk Petersen og kommunikationschef Thomas Midteide, som ikke ville være med længere.



I en norsk pressemeddelelse siger den ny landechef Gorm Frimannsslunde, som kommer fra SAS Ground Service:



“Vi er inde i en af de største nedgangstider for luftfarten internationalt, og den har naturligt nok også ramt SAS. Vi har heldigvis mange dygtige medarbejdere og sammen skal vi nok gøre det nødvendige for at sikre SAS position i fremtiden”



Mari Hermansen bliver ny personalechef, mens man sammenlægger kommunikationsafdelingerne i SAS og Widerøe.

-ejv

Skrevet af