Ferieoplevelser for de modne

En stor rundspørge blandt sidste års gæster viser nemlig, at mange af turisterne, der besøger landsdelen, er voksne uden børn, og de vil have oplevelser og god mad, når de holder ferie.



Kampagnen har fået navnet Timeout og tilbyder en lang række arrangementer til et modent publikum. Der er tilbud om blandt andet shoppingture, ølaftener, krondyrture til Klosterheden med rødvin og bøffer og hotelophold med kokkekursus. Målet er at tilbyde arrangementer, som man ikke normalt oplever som turist.



– Voksne over 45 år er en meget attraktiv målgruppe, der bliver flere af, og som også holder ferie uden for højsæsonen, fortæller Dorthe Storper, der er turistchef i Holstebro.



Arrangementerne er også åbne for midt- og vestjyder.


Skrevet af