
Danskerne er rejselystne som aldrig før – men glemmer ofte lige at tjekke, om passet stadig er lige så rejseklart som de selv.
Og de rejselystne danskere skaber som sædvanligt travlhed hos kommunerne i denne tid, når de skal have fornyet passet. Og sidste års erfaringerne, med alenlange køer i pas-ekspeditionen, skræmmer i kommunerne. Det skriver Ekstra-Bladet.
Derfor holdes der mange steder lørdagsåbent for at undgå det samme kaos i år. Blandt andet i Assens Kommune, hvor det på lørdag er muligt at forny passet i borgerservicecentrene i Assens, Glamsbjerg og Vissenbjerg.
”Vi vil komme problemerne i forkøbet og har derfor omkring 10 medarbejdere på arbejde. Og vores forventning er helt klart, at rigtig mange vil benytte tilbuddet,” siger Kirsten Brink, der er afdelingsleder i borgerservice i Assens.
Andre kommuner med lørdagsåbent er Sønderborg, Ringkøbing-Skjern og Ballerup.

STANDBY.DK Nyt om rejser

