FLYSELSKABER: Fra 22. maj betjener det seneste europæiske Star Alliance-medlem Københavns Lufthavn. Flyselskabet besøger i disse dage udvalgte danske rejsebureauer.
International salgschef Yiannis Pantazopoulos for græske Aegean Airlines fra Star Alliance besøger i disse dage udvalgte danske rejsebureauer med sin GSA-repræsentant i Danmark og Sverige, Helena Popp, fra TAL Aviation Nordic, der også repræsenterer Aer Lingus, Aerolineas Argentinas, Binter fra de kanariske øer og kinesiske Hainan Airlines.
Aegean, det græske Star Alliance-medlem er klar med 14 nye ruter i år – også til København og Stockholm.
Selskabet får otte nye ruter denne sommer fra 22. maj mellem Athen og København med tre fly om ugen og to fly om ugen til Stockholm.
Aegean øgede sidste år sit overskud med 21 pct. til 66, 3 mio. euro. Selskabet havde 6,8 mio. passagerer, en vækst på 12 pct. i forhold til 2012. Ligeledes sidste år overtog Aegean hovedparten af Olympic Air og dermed havde de to selskaber 8,8 mio. rejsende.
Agean har en ny strategi for fremtiden, som måske omfatter Billund Lufthavn. Samlet har selskabet op til 48 græske indenrigsruter. Ligeledes har Aegean charterruter til Stockholm.