Aer Lingus i alvorlig knibe

Aer Lingus har alt for hurtigt brugt sine sparsomme reserver og er tvunget til at reducere med 20% af sine 4.000 medarbejdere for at reducere sine årlige omkostninger med 97 millioner Euro, men hidtil har sammensætningen af selskabets aktionærer stået i vejen for gennemførelse af afskedigelserne, og det frygtes det vil ske igen med de aktuelle planer, der skal gennemføres inden 18. november.

 

Ifølge transportministeren står Aer Lingus overfor valget mellem at overleve og måske fortsætte stort set uændret i muligvis et par år.

 

"Jeg er ikke i tvivl om, at hvis man ikke hurtigt sparer omkring 100 millioner Euro, vil vi skulle tale om Aer Lingus i datid om blot et par år”, siger Noel Dempsey.

 

Ryanair har knap 30% af aktierne i Aer Lingus, mens regeringen sidder på 25% og tidligere og nuværende ansatte i flyselskabet har 14%. Fagforeningerne er med i flyselskabets bestyrelse. Fagforeningerne for jordpersonalet og teknikerne går imod den betydelige personalereduktion, mens fagforeningerne for kabinepersonale og piloter overvejer.

 

Ryanair har gentagne gange søgt at købe sig til aktiemajoriteten, men er hver gang blevet afvist.

Skrevet af Flemming Juul