Aerolineas Argentinas er Sydamerikas næststørste flyselskab og dets medlemskab af Skyteam giver alliancen 40 nye destinationer med direkte betjening.
Aerolineas Argentinas betjener 52 destinationer i 14 lande fra Buenos Aires, her under 35 lufthavne indenfor selve Argentina. Flere af de argentinske indenrigsruter flyves af Austral Líneas Aéreas.
Seks medlemmer af Skyteam har ruter til Buenos Aires – Aeromexico, Air Europa, Air France, Alitalia, Delta Air Lines og KLM.
Med Aerolineas Argentinas har Skyteam nu 123 daglige afgange fra Buenos Aires til 53 destinationer verden over. Aerolineas Argentinas flyver f.eks. direkte fra Buenos Aires til Sydney.
Skyteam-selskaberne forventer i år 537 millioner passagerer – de 18 medlemmer har tæt på 15.000 daglige fly til 993 lufthavne i 186 lande.
Sidst i maj i år blev Saudi-Arabiens nationale flyselskab, Saudia, medlem af Skyteam – og i juni landede libanesiske Middle East Airlines i alliancen.