Det skete for at understrege selskabets betydelige interesse i at overtage en aktiepost i det ’nye Alitalia’ og i øvrigt deltage i forhandlinger om selskabets fremtidige drift.
Lufthansas CEO var i Rom i sidste uge i et tilsvarende ærinde – idet begge de store flyselskaber er interesseret i at få en styrket adgang til det lukrative italienske marked.
Til gengæld siger en talskvinde for British Airways, at man ikke her har planer om at investere i det ’nye Alitalia’, men vil gå efter et kommercielt partnerskab, hvis redningsplanen skulle vise sig at lykkes.
Air France-KLM CEO Jean-Cyril Spinetta gav tilsagn om at støtte CAI konsortiets valg af hubs, hvis de bygger på profitable begrundelser. AF-KLM har tidligere afvist Alitalias strategi med hubs i både Milano og Rom.
Mødet i den franske ambassade i Rom fandt sted samtidig med, at det blev offentliggjort, at det eneste bud på overtagelse af Alitalia var budet fra CAI-gruppen. Til gengæld er er kommet flere bud på dele af flyselskabet.