SAS i tæt samarbejde med Amadeus

Intentionsaftalen mellem SAS Koncernen og Amadeus betyder ombytning af dele af SAS’ kommercielle IT-platform – bl.a. salg, booking, billethåndtering og check-in.



Aftalen betyder også, at rejsebureauer med Amadeus beholder de laveste priser til SAS og dets datterselskaber, oplyser SAS.



”Aftalen med Amadeus indebærer væsentligt reducerede distributionsomkostninger for SAS,” siger chef for Airline Commerciel i SAS, Robin Kamark.



Amadeus oplyser samtidig, at rejsebureauer med Amadeus får adgang til de laveste priser hos såvel selve SAS som datterselskaberne Spanair, norske Widerøe og finske Blue1.



“Vi tror på at distribuere vores udbud via rejsebureaukanalen,” siger Robin Kamark fra SAS.



“På det europæiske marked viser flyselskaberne stigende interesse for tæt samarbejde med deres distributionspartnere, især rejsebureaukanalen,” siger Janchrister Egnefors, skandinavisk direktør for Amadeus.



Amadeus har aftaler om adgang til flyselskabernes udbud uden tillægsafgift i Europa. Aftalerne dækker over 100 mio. bookinger og mere end 70 % af flyselskabernes bookinger på det europæiske marked, som er solgt af rejsebureauer i Europa via Amadeus’, oplyser reservationssystemet.


Skrevet af