Easyjet utilfreds med flere penge til SAS

Efter SAS’ ekstraordinære generalforsamling i fredags besluttede at gennemføre en aktieudvidelse og udbyde aktier for omkring 4 mia. kr., hvoraf den danske stat på forhånd har givet tilsagn om et opkøb på 600 mio. kr., siger Easyjets chef for Norden, Thomas Haagensen (foto):



”Planen, der skal rekapitalisere SAS, er blot en redningsplanke, som skatteyderne kommer til at betale. ”Core SAS” er ikke andet end ”Bail-Out SAS”. SAS er tilsyneladende ikke i stand til at konkurrere på lige fod med andre flyselskaber, der ikke får statslig støtte.”



”Statens aktie-opkøb betyder, at hver eneste danske skatteyder tvinges til at ”investere” over 250 kr. i SAS. Danske skatteydere vil ende med at betale 600 mio. kr. Regeringen håber sikkert, at SAS kan overleve via denne kapitalindsprøjtning, men fortsætter krisen, vil SAS komme tilbage efter flere penge,” siger Easyjet-chefen i en pressemeddelelse.

Skrevet af