Ifølge det britiske tidsskrift for læger, The Lancet, har amerikanske forskere har fundet et middel, der kan afbøde virkningerne af jetlag.
I hvert fald har resultaterne af et forsøg med 411 personer, udført af Harvard Medical School i Boston, USA, vist sig så lovende, at forskerne nu mener, at medicinen kan sættes i produktion.
Medicinen skulle kunne regulere kroppens søvnrytme, når man har rejst i mange timer og krydset diverse tidszoner. I modsætning til sovemedicin skulle den heller ikke være vanedannende.
”Det vil være en god nyhed for flyrejsende og flypersonale,” siger søvnekspert, dr. Daniel Cardinali fra Universitetet i Buenos Aires i Argentina, der har gennemgået resultatet af undersøgelserne.
På trods af de lovende resultater kræves en del yderligere forskning, før pillerne kan sættes i kommerciel produktion.

STANDBY.DK Nyt om rejser

