First får nyt hotel i Kolding

First Hotels åbner sidst på året et nyt 4-stjernet hotel i Koldings centrum med 132 værelser. Det nye hotel bygges på initiativ af Comwell-hotellerne, men da de allerede har et hotel i den sønderjyske by, er det i stedet aftalt at hotelkæden First bliver operatør.



”Det nye cityhotel skal drives af First, da en fælles indsats vil være til gavn for byen og dens mange kongresser”, siger Hanne Gjørup Hansen, direktør for det 4-stjernede Comwell Kolding med 180 værelser.



Samarbejdet mellem Comwell og First vil give de to hotelkoncerners faste kunder et fælles hotelkort med særlige fordele på de 70 Comwell- og First hoteller i Skandinavien.



Med det kommende hotel i Kolding kommer First op på seks danske hoteller – i Sverige og Norge er der hhv. 44 og 9.



Comwell-kæden, der har syv hoteller i Danmark, to i Sverige og et enkelt i Norge, er danskejet med jyske Nic. Christiansen Gruppen som hovedaktionær.

Skrevet af