Air Berlin overvejer opdeling

air berlin lufthavnLUFTFART: Det går ikke for godt for Air Berlin på trods af en økonomisk indsprøjtning fra Etihad. Nu overvejes en opsplitning i to selskaber.

Vejen frem for mange ruteselskaber synes at være en opdeling i turisme og business for at være konkurrencedygtig over for lavprisselskaberne. Det gælder også Tysklands næststørste ruteselskab Air Berlin, som selv engang var et decideret lavprisselskab.

Ifølge Focus i Tyskland går planen ud på at være et rigtigt ruteselskab med sigte på businesstrafikken som det bærende. Og et selskab, som tager sig af turisttrafikken til feriedestinationerne.

Den model er langtfra ny og kan måske vende økonomien, som de seneste år har givet underskud, som igen har resulteret i en større gæld.

Til trods for, at Etihad har købt sig 29 procent ind i Air Berlin, angiveligt fordi det mellemøstlige selskab havde store forventninger til Berlin som storlufthavn. Nu er det fortsat Frankfurt og München med Lufthansa og datterselskaber i front.

Hvor meget støtte selskabet kan vente fra Mellemøsten er uklart.