Air Canada starter non-stop rute mellem København og Toronto

Air Canada meddelte 21. december, at selskabet åbner en rute med daglige returflyvninger mellem København og Toronto til sommer som led i flyselskabet fortsatte ekspansion af sit internationale rutenet på selskabets hovedhubs for at tilbyde kunderne yderligere valg blandt destinationer og ruter.

 

“Tilføjelsen af Toronto-København ruten er strategisk vigtig, da vores passagerer til den Nordeuropæiske region her meget praktisk kan benytte Star Alliance partneren SAS til at rejse videre eller omvendt benytte Air Canada til de canadiske byer Halifax, Montreal, Calgary og Vancouver samt større byer i USA og Sydamerika”, forklarer Robert Atkinson, general passenger sales manager, UK, Ireland and the Nordic Countries.

 

Air Canada åbner den nye rute mellem Toronto og København den 25. juni 2010 under forudsætning af myndighedsgodkendelse. Denne eneste non-stop flyvning mellem Scandinavien og Canada opereres med en 211-sædet Boeing 767-300 ER med 24 lie flat bed suites på executive first og med selskabets nye personlige digitale in-flight video system, USB stik og strømforsyning til rådighed ved alle sæder i hele flyet.

 

Ruten flyves dagligt hele sommeren og med reduceret frekvens i vintermånederne. Flyankomster fra for eksempel Oslo, Stockholm, Göteborg og Helsingfors med Scandinavian Airlines vil indpasses, så de svarer fornuftigt til den nye Air Canada service fra København til Toronto.

 

Der er daglig afgang fra København kl. 12.20 med ankomst til Toronto kl. 14.50 og daglig returrejse fra Toronto kl. 17.15 med ankomst i København næste morgen kl.06.55.

 

Et længe næret ønske
”Vi har længe følt behovet for en direkte rute til Canada, så nu er vi glade for, at den endelig kommer. Vores rute til/fra København bliver til gavn for erhvervsvirksomheder i Canada, USA, Sydamerika og vores netværk som helhed”, siger Rosita Jonsson, Air Canadas sales manager for Norden.

 

Air Canada udvikler sin Toronto hub og har i år annonceret langdistance ruter til fire nye vigtige internationale destinationer, som starter næste sommer til Athen, Barcelona og – med mellemlanding i Montreal – til Bruxelles. Torontos geografiske placering og konsolideringen af Air Canadas operationer under ét tag hjælper med til at etablere Lester B. Pearson International Airport som et af de vigtigste hubs for Star Alliancen i Nordamerika.

 

Skrevet af Flemming Juul