Det store flyselskab oplyser, at man har besluttet at skære yderligere 2.800 stillinger bort for at kunne imødegå en svag efterspørgsel, mens selskabet er på vej mod sit sjette årlige underskud i træk.
“Vi er i en periode med svag efterspørgsel”, siger CEO Frederic Gagey på et pressemøde. ”Vi har følt den voldsomme nedgang, der har været i den svingende efterspørgsel efter flytransport”.
Air France vil starte forhandlinger med personalerepræsentanterne den 4. oktober for at opnå en større frivillig fratræden, inden man går over til direkte afskedigelser.
Air France skærer allerede omkring 5.120 stillinger af de i alt 49.300 jobs på franske kontrakter. Nedskæringen blev besluttet i juni 2012 og skal være gennemført inden udgangen af 2013.
Air France vil desuden reducere kapaciteten på nationale ruter fra Paris Orly og de regionale baser og i stedet udvide Transavia European.